Fuld keramik

Af fuldkeramik gør vi det mest i Procera All Ceram. En krone med en meget stærk inderkerne i aluminiumsoxyd, hvor på man brænder feltspat- porcelæn. Det giver en æstetisk meget smuk krone, da man undgår den lidt grålige kant under tandkødet, som er uundgåelig ved MK-kronen.

Vi fremstiller naturligvis også facader og indlæg i fuldkeramik også kaldet laminat- eller “Sverger-kroner”, hvis den resterende tandsubstans tillader det. Hvis patienten har meget tand tilbage, vil det være oplagt at vælge en laminatkrone, blot har vi ikke gode erfaringer med at skulle dække en misfarvet tand. Her vil det være mere hensigtsmæssig, at vælge en fuldkrone i f.eks. Procera.

Til fuldkeramik anvender vi Vita’s porcelæn, og farveprøven tages i enten Lumin Vacum eller 3D-Master